Betingelser for udlejning af udstyr

Udlejer af udstyret og DJs er A/R Sounds, Thylandsgade 12 7755 Bedsted ejendom. Disse artikler er forsikret ved IF Skadeforsikring A/S.

Alle reservationer og bookings udført med bank overførsel eller MobilePay via. Kontakt, Pegene hæves først ved kundens modtagelse af udstyret (afhentning på lager eller levering af os). Det er muligt at betale kontant eller via. straks-bankoverførsel ud fra en faktura, sendt pr. e-mail, hvis det lejede udstyr hentes af kunden på vores lager.

Lejer er selv forpligtet til at kontrollere, at det lejede udstyr er fuldt funktionsdygtigt, samt at der ikke er mangler, før det tages ud af vores lager. Det lejede udstyr må kun benyttes af hertil instruerede personer samt fagfolk. Herudover er lejer selv forpligtet til:

– At aflevere det lejede udstyr i samme stand, som lejer modtog det samt rengøre udstyret.

– At overholde den aftalte tidsramme ift. aflevering. Afleveres det først næstkommende åbningsdag efter aftalte tidsramme opkræves 50% ekstra af den samlede lejepris. Afleveres det efter første åbningsdag efter aftalte tidsramme opkræves 100% ekstra af den samlede pris per uge.

– At betale den fulde kostpris for udstyret, hvis det ikke er tilbageleveret inden for 7 dage efter den aftalte tidsramme.

Alt udstyr er udlejers ejendom og kan hverken sælges eller pantsættes. Udstyret må ikke videreudlejes. Lejer af udstyret er økonomisk ansvarlig overfor udlejer i tilfælde af defekter, manglende aflevering eller for sent afleveret udstyr. Herunder også tab for udlejer i forbindelse med andre udlejninger i reparationsperioden.

Hvis lejer afleverer det lejede udstyr for sent vil der blive opkrævet et ekstra lejegebyr, svarende til den samlede kontraktsum på ordren, samt godtgørelse til udlejer for eventuelle udlejninger i perioden. Lejer skal have en dækkende forsikring af det lejede udstyr og skal på forlangende kunne forevise police på denne (eksempelvis indboforsikring).

Udlejer er ikke ansvarlig over for lejer, ej heller i forbindelse med ildebrand, kortslutning og andre skader, i tilfælde af at udstyret forårsager dette. Lejer er forpligtet til at dække alle økonomiske omkostninger inkl. advokat, retsgebyrer mv. for både udlejer og lejer ved tilfælde af retssag.

Udlejer vil opkræve et gebyr for rensning af kabler, der måtte være snavset til med eksempelvis væsker, tape, limrester, stearin, jord m.v.. Udlejer vil opkræve et gebyr for udstyr, der ikke er rengjort, dog med undtagelse af fadølsanlæg der ikke skal rengøres af kunden.

Du skal være myndig for at acceptere handelsbetingelserne. Er du under 18 og ønsker at afhente udstyret, kan du skrive en e-mail til AR_Sounds@outlook.dk og forespørge en accept på dette. Dog skal alle fremvise ID i form af pas eller kørekort, samt den person der booker, skal være i overensstemmelse med dette ellers bliver udstyret ikke udleveret.

Det er vores absolutte fokus at levere det bedst tænkelige udstyr til dig og vi vil derfor også variere udstyret efter festtypen, hvis vi finder dette nødvendigt.

Vi påtager os intet ansvar for eventuelle fejl, tab og andre udgifter, som opstår i forbindelse med eller som følge af funktionsfejl.

Du bør være opmærksom på, at fortrydelsesretten frafalder ved bookingen, da der er tale om aftale om brugsret.

Vores udstyr indeholder GPS-tracking og kan spores i hele Europa. Vi modtager besked, når udstyret ændrer væsentlig placering. Vi videregiver og sælger ikke disse oplysninger og de opbevares i henhold til gældende GDPR regler.